Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og kroppens reaktion på en belastning.

Kortvarig stress, som vi oplever hver dag, gør os i stand til at yde en ekstra indsats både fysisk og psykisk. Det kan være at komme over vejen, nå bussen, gå til eksamen eller jobsamtale. Kortvarig stress er helt normalt og hensigtsmæssigt.

Langvarig stress giver derimod symptomerne både fysisk og psykisk og kan lede til sygdom. Det er vigtig at skelne mellem den kortvarige og akutte stress og den langvarige, som kan være skadelig for helbredet.

Kortvarig stress er stress der varer timer eller dage. Vi kommer ofte i en kortvarig akut stresstilstand, hvor krop og psyke reagerer. Kortvarig stress skærper vores sanser og gør os i stand til at handle hurtigt. Det kan føles ubehageligt, mens det står på, men når udfordringen er overstået, aftager reaktionen, og vi kan slappe af igen. Måske har du mærket stresssymptomer som hjertebanken, ubehag og irritation.

I nogle tilfælde, som f.eks. ved en ubehagelig samtale, kan der opstå følelsesmæssig uro og stresstilstanden kan komme til at strække sig over meget længere tid end samtalen varede.

Hvis det der stresser os ikke forsvinder, men bliver ved med at give ubehag over uger, måneder eller år, taler vi om langvarig stress. Det kan bl.a. opstå ved stort arbejdspres, sygdom eller skilsmisse.

Får vi ikke mulighed for at komme ud af belastningen og bliver ved med at være anspændte, bliver det farligt og på sigt opslidende for kroppen. Immunforsvaret bliver svækket og vi bliver mere modtagelige overfor sygdomme. Vi kan alle blive ramt af kronisk stress, uanset hvor robuste vi ellers syntes at være.