Vi sanser, når vi er alene, og vi sanser især, når vi er sammen med andre. At sanse er en livslang og social proces, der begynder allerede i fosterstadiet. Lige så naturlige sansninger kan forekomme, lige så indviklede og frustrerende er de, når de ikke spiller ordentligt sammen med vores sociale liv.

Med mange års erfaring som henholdsvis psykolog og fysio- og psykoterapeut giver forfatterne en grundig indføring i sansernes samspil, og hvilke problemer det kan medføre, når sanserne er udfordrede. Ved hjælp af deres forskellige baggrunde udfolder forfatterne sansernes enorme relationelle betydning.

Bogen består af teori, cases og praktiske vejledninger til, hvordan man kan hjælpe både børn og unge til en bedre hverdag, når sanserne driller.

SANS henvender sig især til professionelle, som i deres daglige arbejde har kontakt med sanseudfordrede børn og unge. Men bogen har også relevans for forældre til børn med sanseudfordringer.

Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt trods erfaringer med betydelig modgang eller traumer. ?Resiliens? bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er.

Resiliensprocesser er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis.

Resiliensprocesser er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer – det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner.

Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

Hvorfor gør hun ikke sin uddannelse færdig? Hvorfor stopper han ikke med at drikke? Hvorfor bliver han aggressiv
og udadreagerende?

Alle mennesker har en hverdagspsykologisk indsigt, som hjælper os til at forstå os selv og hinanden. Men i socialt
arbejde er det vigtigt, at denne indsigt suppleres med teoretisk viden om psykologi, så det ikke er den enkelte
socialarbejders egne erfaringer og holdninger, der bliver afgørende for vurderinger af og beslutninger om borgerne.

Psykologi og socialt arbejde 1 er en ny udgave af Psykologi og socialt arbejde. Alle kapitler er opdateret, og der er tilføjet tre nye kapitler. Ettallet er tilføjet, fordi bogen er en af to.

Bog 1 præsenterer centrale begreber, der giver et grundlag for at kunne forstå, udvikle og handle i socialt arbejde.

Bog 2 går et skridt tættere på spændingsfelterne i det daglige arbejde som socialrådgiver og giver indblik i praksisrettede psykologiske perspektiver og modeller.

Er det i orden at føle sig sårbar som professionel?
Hvordan medvirker man til et godt tværfagligt samarbejde?
Hvad gør man, når man føler sig fastlåst i sit arbejde?
Hvordan håndterer man store krav i arbejdslivet?

Det sociale arbejde er mangfoldigt, og indimellem oplever socialarbejderen at stå i dilemmaer og spændingsfelter, der nødvendiggør faglig refleksion.

Psykologi og socialt arbejde 2 er en opfølgning til bogen Psykologi og socialt arbejde 1. Hvor bog 1 har fokus på grundlæggende psykologiske begreber relateret til det sociale arbejde, har bog 2 fokus på socialarbejderens praksis og de spændingsfelter, socialarbejderen kan opleve at stå i. Ved hjælp af psykologiske teorier, begreber og modeller søger bogen at forholde sig til disse spændingsfelter.

Bogens spændingsfelter:
• Mig selv og den anden
• At forstå og blive forstået
• Det velkendte og det anderledes
• Magt og afmagt
• Innovation og fastlåsthed
• Forgrund og baggrund
• Krav og ressourcer
• Styrke og sårbarhed
• Omsorg og omsorgssvigt
• At bruge sig selv og passe på sig selv